Sortebærislagkage
Ingredienser
Til 8-12 personer
Til 2 bunde
4 æggehvider – pasteuriseret
120 g sukker
½ dl flormelis
100 g nøddekerner
Fyld
½ kg sortebær
100-150g sukker
5 æggeblommer – pasteuriserede
50 g flormelis
4 dl piskefløde
Derudover bruges der ca. 3 dl piskefløde og blå vindruer eller blåbær til pynt
Bundene bages først, så laves isfyldet, kagen lægges sammen, pyntes og gemmes i fryseren.
Fremgangsmåde
Bunde
1. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt under piskningen.
2. Pisk flormelis i, når marengsmassen er stiv.
3. Vend nøddekernerne i og del massen i to.
4. Tegn en cirkel på bagepapiret efter en springform (24-26 cm) og smør dejen på indenfor cirklen eller sprøjt i tætte ringe.
5. Bag bundene – helst i to omgange – i en 225g varm ovn i ca. 20 min.
6. Løsn bundene fra bagepapiret og lad dem køle af på en bagerist.
Fyld
1. Mos sortebærrene og bland dem med sukker. Rør, til sukkeret er opløst.
2. Pisk æggeblommerne til en banangul, tyk creme med flormelis, bland cremen med sortebærmosen og rør den letpiskede fløde i frugtmassen. Stil den i fryseren i 1-1½ time eller til konsistensen er som tyk ”softice”. Rør i den hver time.
3. Læg den ene bund i en springform og dæk den med ismassen, og læg den anden bund oven på og tryk den fast. Stil den fyldte kage i fryseren i mindst 3 timer.
4. Fjern derefter springformens rand, pisk fløden stiv og smør ca. halvdelen på toppen og langs siderne af den sortebær-isfyldte kage.
5. Sprøjt den resterende flødeskum ovenpå og sæt straks kagen tilbage i fryseren. Ca. 20 min før den skal serveres, tages den ud af fryseren og pyntes evt. med vindruer eller blåbær.


