Annes nødder
Ingredienser
150 g blandede nødder (hasselnødder, mandler, valnødder eller lign.)
200 g sirup (mørk/lys sirup, ahorn sirup eller akaciehonning kan bruges)
Fremgangsmåde
1. Rist nødderne på panden eller på en bradepande i ovnen til de dufter og har fået farve. Ca. 10 min. ved 200 grader.
2. Pil herefter skallerne fra, og hak evt. nødderne groft.
3. Læg de lune nødder i et opbevaringsglas, hæld siruppen over og rør godt sammen.
Nødderne kan varieres i det uendelige, afhængig af, hvad de skal bruges til. Man kan evt. tilsætte sesamfrø, vanilje, kanel eller græskarkerner.
Nødderne passer godt til oste, isdesserter eller bagte æbler. De kan holde sig i et par uger i køleskabet.


