Fugl, fisk, skaldyr og sæl

Mormors ryper

ryper, mormors ryper

Ingredienser

1 rype pr. person
½ kg hakket kalv og flæsk
1 æg
1 dl havregryn
Salt og peber
En pakke bacon i skiver
Grøntsagsbouillon
1 spsk. Ribsgelé eller mere efter smag
Lidt kaffefløde

Evt. lidt maizena til at jævne sovsen, men husk at smage først, om den ikke skulle være ok.

Fremgangsmåde

1. Pluk ryperne, tag indmaden ud, skyl og rengør dem i koldt vand.(Du kan bede din lokale fisker eller fanger på Brættet om at gøre det, de vil gerne hjælpe)

2. Rør farsen med salt, tilsæt derefter æg, gryn og peber.

3. Krydr fuglene med salt og peber og fyld dem med den rørte fars. Læg bacon over brysterne (kan udelades)

4. Brun fuglene på alle sider i en stor tykbundet stegegryde. Kom grøntsagsbouillon ved, så det dækker halvdelen af fuglene og tilsæt ribsgelé.

5. Lad fuglene simre ¾ -1 time, prøv at stikke ved lårene om de er færdige.

6. Tag fuglene op og dæk dem til, så de forbliver varme, jævn sovs med fløde og smag til. Hvis den er for tynd, kan du evt. tilsætte lidt maizena, men pas på at ikke den gode smag forsvinder.

7. Del fuglene i to og anret dem. Skær farsen i skiver og læg dem ved siden af.

Server med sydgrønlandske kartofler og en bønnesalat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *