Fiskefrikadeller på urter med karryfløde
Ingredienser
1 stor torskefilet ca. 600 g
1 lille løg
Evt. 1 fed hvidløg
Salt og peber
1 spsk. majsstivelse
1 æg
Ca. 1 dl fløde 13%
Klippet purløg eller dild
Lidt olie eller smør til stegning
Endvidere
3 gulerødder
2 porrer
10 g smør
2 tsk. karry
1 dl fiske- eller hønsebouillon
75 g light-flødeost med hvidløg
1 bdt. dild
Tilbehør
rugbrød eller kartofler
Fremgangsmåde
1. Skær fisken i mindre stykker, som skal være helt fri for ben.
2. Kom stykkerne i en foodprocessor sammen med de pillede løg og salt og peber.
3. Kom majsstivelse, æg og fløde i, når fisken er blevet findelt.
4. Rør, til farsen hænger sammen. Kom evt. lidt mere fløde i. 5. Vend klippet dild eller purløg i og stil gerne farsen koldt i ½ time.
6. Form farsen til frikadeller med en ske og steg dem gyldne i lidt smør, ca. 6 minutter på hver side.
7. Rens grøntsagerne og snit dem i skrå skiver.
8. Svits dem i lidt smør og karry et par minutter.
9. Hæld bouillonen ved og damp dem i fem minutter.
10. Kom flødeosten i og lad den smelte. Krydr med salt og peber. Anret frikadellerne ovenpå og pynt med krydderurter.


