Bagværk,  Pizza

Pizzabund med surdej

”00” er en meltype der egner sig specielt godt til pizza og pasta. Det er ikke altid den fås i butikkerne, men så kan den erstattes af almindeligt hvedemel.

Ingredienser

Surdej

1 dl vand
5 g gær
En anelse sukker
”00” mel indtil dejen er fast

Surdejen laves aftenen inden, i skal have pizza, eller samme morgen.

Næste morgen eller eftermiddag:

¼ liter koldt vand
10 g gær
En klump surdej, det der svarer til en lille håndfuld
1 tsk. sukker
350 g mel type ”00”
75 g fuldkorns øko durummel
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt

For en ”hvid pizza” kan du også bruge 300 g mel ”00” og 125 g groft durumhvede.

Fremgangsmåde

1. Bland gær, vand, sukker og surdej sammen og lad det stå i ca. 10 minutter.

2. Tilsæt 150 g ”00” mel og 75 g fuldkornsdurum. 3. Rør rundt, til der ikke er flere klumper.

4. Tilsæt salt, olie, og rør lidt, tilsæt dernæst resten af melet over to omgange.

5. Ælt dejen rigtig godt, test evt. ved at lave et snit i dejen og se om den er skinnende indeni.

6.Dejen skal hæve til dobbelt størrelse, og gerne til dagen efter.

7. Tag dejen ud og skær den ud til i 4 klumper.

8. Ælt og form dem til boller og læg dem koldt en times tid.

9.Rul dem derefter ud til pizzabunde. Bag dem i ca. 15-20 min. ved 220 grader med fyld på.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *