Rugbrød
Spørg naboer, kollegaer og venner om der er nogen der bager med surdej. Der plejer altid at være en der gerne vil forære en portion surdej væk. Hvis ikke kan du lave din egen.
Surdej
Ingredienser
100 gram rugmel
Vand
1 tsk. salt
Fremgangsmåde
1.Rør rugmel med vand og salt, til en lind grød.
2.Lad den stå på køkkenbordet tildækket i 3-5 dage.
Rugbrød
Ingredienser
1-2 dl surdej
1 liter vand
1 dl yoghurt
1 spsk. mørk sirup
3 tsk. salt
100 g græskarkerner eller mandler
100 g solsikkekerner
150 g majsmel
150 g hørfrø
50 g sesamfrø
400 g knækkede eller skårne rugkerner
500 g rugmel
Fremgangsmåde
1. Alle ingredienser blandes og røres grundigt.
2. Hæld i en smurt form, dæk med husholdningsfilm og stil på køl i 12-24 timer.
3. Bag nederst i ovnen i ca. 2,5 time på 180 grader. Test at brødet er færdigt med et stegetermometer, det skal være 96 grader. For ikke at brødet skal blive for hårdt, så læg et stykke bagepapir over efter en times bagning.


